This competition entry is made by me for the DAL / Municipality of Roende competition for a new suburban area outside Roende, Denmark 2002. The text is in danish only - sorry!

Landskabeligt hovedgreb
Projektet søger at skabe flade plateauer, som øer i det bølgende landskab. Dette gøres ved at nivellere landskabet i en række flader, så mindst muligt jord skal fjernes, og så de overordnede landskabelige træk bevares. Konsekvensen af denne bearbejdning er en stor terrasserende skråning, der falder mod knubbro bæk. Ønsket med denne bearbejdning af landskabet er at skabe rum for differentieret brug.

Fælleszonen
Omkring hvert plateau udlægges en enklave af ca 8 parcelhusgrunde, eller ca 12 tæt-lave enheder. Det er tanken at hver bolig grundet dens placering på "grænsen" af plateauet og landskabet har adgang til en fælleszone og en mere privat landskabs-have. Fælleszonen tænkes som et sted der skal planlægges af de lokale beboere. Det er ikke et krav, men et tilbud til beboerne om at skabe en flade som kan bruges til andet og mere end blot parkering. Som vist kunne det være en sportsflade, en legeplads, asfalt, grus, armeret græs eller en anden belægning, der kontrasterer det omkringliggende landskab, og som tilfører brugsmæssige kvaliteter, såvel som identitet til beboernes fælles plateau.

For at skabe differentierede rum ligger byggefelterne som udgangspunkt helt inde ved fælleszonen, så der her opstår en bebyggelsesmæssig fortætning - her tænkes ikke by, men dog tæt nok til at forståelsen af "inde på plateau'et" og "ude i landskabet" opfattes.

Den landskabelige strukturering skaber en god mulighed for at bygge i to plan eller halvandet plan, hvilket giver mulighed for at have en førstesal der henvender sig til udsigt og landskab, og en stueetage der forholder sig til et mere fælles og forpligtende rum - i social forstand. Det kunne pege på nye ideer til parcelhusets udvikling, og bør udnyttes indenfor udvalgte enklaver. Det er projektets hensigt med etableringen af relativt små enklaver at skabe grobund for forskelligartet byggeri de forskellige enklaver imellem.

Planen
Planen ser ved første øjekast meget stram ud, men i det kuperede landskab har planæstetikken ikke en chance. Som flere af de rumlige tegninger viser fremstår enklaverne selvstændigt, primært grundet landskabet - og ikke som en endeløs række af parceller og tæt-lav byggerier. Området vil for alvor træde i karakter når de forskellige fællesflader "indrettes" forskelligt, så beboere vil bevæge sig igennem det veletablerede stisystem, over de store landskabsparker, hvor reminiscenser af det bakkede marklandskab stadig ligger, til et loppemarked eller en tenniskamp i en anden enklave. Det er disse små forskelle af selvetablerede funktioner og aktiviteter, der kan generere et leben en lørdag eftermiddag, og som for dem der ønsker det giver en merværdi i forhold til brug.

Færdsel i bil til og fra området sker via smouenvej, hvorfra to øst-vest-gående veje giver adgang til skråningens plateau'er. Smouenvej passerer to landskabsparker, der sørger for at landskabet åbner sig og giver et kig op og ned af skråningen, hvor enklaverne putter sig på kanten af fællesflade og landskab. Nær den ene landskabspark er børneinstitutionen placeret. Infrastrukturen er tilrettelagt således at man trygt kan færdes cyklende eller gående i området. Samtidig er mængden af gennemkørselsmuligheder og smutveje minimeret, for at styrke muligheden for at udnytte fællesarealerne i de enkelte enklaver. Men der er via stier offentlig adgang til alle disse, for at sikre en solid og varieret færden i området.
Det er klart at enkelte fællesflader vil fremstå meget private, hvilket må være en naturlig konsekvens af den højere grad af selvforvaltning indenfor hver enkelt enklave.

Udbygning
Udbygningen af området foreslås således at den landskabelige terrasse etableres på hele skråningens øst-vest-gående retning længst væk fra rønde center. Herved etableres ideen om enklaverne der ligger i landskabet, samtidig med at den lange stang af enklaver og røndes nordlige bygrænse indspænder et smukt landskabeligt rum. Allerede i den første etape vil knubbro bæk og den østlige del af området være forbundet af stier.
I den viste plan er anlagt ca 400 boliger, typologisk fordelt som anvist i programmet. Hvilke typer der ligger hvor er blot vejledende, og skal indikere at blandingen af boligtyper og højder er to væsentlige faktorer til at få skabt en levende og alsidig bebyggelse - projektgruppen er overbevist om at det stramme landskabelige anslag er nok til at skabe en overordnet forståelse af området, på trods af bebyggelsesmæssige diversiteter!!

a - landskabet
Landskabet skaber fantastiske rammer for boligbyggeri. Det stærkt kuperede terræn falder fra de to gravhøje i syd mod nordøst, men med en række mindre bakkedale langs skråningen. Bebyggelsen forholder sig til denne primære retning, og søger derved at giv flest muligt, et godt udsyn over landskabet. Undergrunden er som beskrevet i programmet ikke homogen over hele grunden, og forslaget søger ikke at bebygge områderne der kræver særlig sikring og fundering.
Langs skråningen anlægges en række landskabsparker, der åbner op i boligstrukturen, og samtidig drager nytte af de svært bebyggelige områder.
Over det eksisterende landskab udlægges et grid af flader, som nivellerer og skaber et plateau. I det bearbejdede landskab ses de nye terrasser, der stadig følger landskabets overordnede retning og fald.
De forskellige plateau'er ligger i forskellige højder, hvilket bryder den ellers rigide plan, og skaber gode kig fra et område til et andet.

b - udbygning
De fire udbygningsdiagrammer viser projektets ønske om at lave et stærkt og karakteristisk træk, der fra starten kan spille op imod det dynamiske kuperede terræn. Løbende udbygges planen, der ikke søger at blive en appendiks til Rønde, men spiller sammen med Rønde nordlige randzone om at indfange det landskabelige træk fra gravhøjene til knubbro bæk.

c - boligprincip
Ca 8 parceller eller 12 rækkehuse kan bebo et plateau, hvorved de sammen skaber en lukket "plads" - dette forstærkes af byggefeltet der er lagt tæt op ad fælleszonen, så den overordnede struktur ikke bliver udvandet, og så differentieringen i rumlighed indenfor og udenfor enklaven bevares. Adgangen til enklaven sker via en indkørsel fra en af de to veje der forbinder til Smouenvej. Fra fælleszonen er der en sti til gående og cyklister, der fører ud i landskabet, eller til en anden fælleszone.

d - tæt-lav enklaven
Tegningerne viser et princip for hvordan en tæt-lav bebyggelse kan pladsere sig, hvorved en blanding af tætte og åbne rumligheder etableres. Boligerne er udelukkende principielle, men det er oplagt at bygge i to etager, for at udnytte landskabets fald, og for at øge tætheden omkring fælleszonen.

e - parcel enklaven
Tegningerne viser hvordan parceller opdeler byggefeltet omkring et plateau, og skaber et fællesskab omkring fladen. På samme måde som den tæt-lave bebyggelse er det oplagt at bygge i flere etager, da det giver udsigt og er med til at forankre enklaverne på plateau'erne. Det dramatiske landskabelige fald vil nogle steder stille krav til alternative private haver, men det er oplagt at nogle ressourcestærke grupper vil føle sig draget af et hus med "uplejet" landskabelig have.

f - planen
hele planen over Rønde nord, som den tænkes at se ud i fuld udbygget stand. Den landskabelige korridor, der bevares imellem Røndes nuværende rand, og den nye bebyggelse tænkes udlagt som friareal, eller evt dyrket som mark, hvis det er rentabelt.